søndag den 5. januar 2014

En strikket barselsgave er blevet afleveret

Jeg har fået en lille barselsgave færdig, som også har været på pindene i juledagene, en djævlehue efter Lene Holme Samsøes opskriftshæfte "Babystrik på pinde 3".

Huen er i dag blevet foræret til en af min mands kollegers lille søn. Jeg håber den passer. For som altid så er der noget med størrelsen når jeg strikker Lene's efter opskrifter... og ja, jeg har brugt garn med tilsvarende løbelængede, som i opskriften.

Nå men, huen er nok en størrelse 4 måneder, selvom jeg strikkede efter en størrelse 0-3 måneder. Heldigvis vil den stadig være årstids aktuel og kunne bruges af den bette mand, når han bliver 4 måneder :)

Jeg har lånt en af Prinsessens dukker som model, da det er min mand der skal på barselsbesøg og aflevere gaven, så jeg desværre ikke får mulighed for et foto med den rigtige modtager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar