tirsdag den 21. januar 2014

Forandringens vinde blæser

Udsigten til mine tæer er forsvundet... og det er ikke madorgiet i julen der bærer skylden, i hvert fald ikke udelukkende :)
Ja, det var sådan set meget ventet at det ville ske og har en anden også helt naturlig forklaring... Vi har nemlig en familieforøgelse på vej!

Jeg bærer rundt på en lille dreng, som har forventet ankomst i midten af april. Det bliver spændende for os alle, igen at have en baby i huset... og at se Prinsessen blive storesøster!

Med sådan en baby kommer der også en masse forberedelse, og det kommer den overvejende del af indlæggene her på kanalen nok til at handle om. Man må sige, at der er forandringer nok at tage fat på.

Vi er så småt startet, blandt andet med oprydningen på loftet, for at lokaliserer babyudstyret. Derudover er vores gæsteværelse blevet inddraget, efter Nytåret og de sidste overnattende gæster havde forladt os, for det skal sættes i stand til nyt børneværelse i løbet af februar.
Det er planen at Prinsessen skal flytte der ind, sådan så det værelse hun har nu, der ligger tættest på vores soveværelse, bliver indrettet til babyen. I starten vil det dog nok primært fungere som ekstrasoveværelse til forældrene... så der bare er én af os der får vores nattesøvn og er frisk og vel udhvilet!

Og så er der naturligvis alle strikke- og sy-projekterne, som står i kø for at blive ført ud i livet :)
Men mere om det senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar