mandag den 17. februar 2014

Haven på en solskins morgen

Sikke en dejlig morgen! Der er mildt udenfor, det blæser ikke OG solen skinner... det er næsten ikke til at tro det :) Jeg har været ude med kameraet, for at forevige nogle af de vækster der blomstre nu... ja, der er faktisk noget der ude der blomstre nu, du skal bare lidt tæt på jorden for at se det! Så kan billederne opmuntre mig på de grå og triste dage der kommer.

Her er det de kære erantis ved hønsegården, der lige får et strejf af solen. Det er den første forårsbebuder og jeg bliver altid i bedre humør af at se dens glade gule farve.
















Her er det vintergækkerne, som står rundt langs terrassen mod øst (sammen med jordbær). De har ikke helt foldet sig ud endnu. Det glæder jeg mir til de gør, for vi har nemlig flere forskellige slags. Jeg vil se om jeg ikke kan få taget billeder af dem alle... der er sådan nogle fine damer!


Her er det lungeurt der blomstrer. Det er egentlig godt gået, det må være en sejlivet lille staude... For nemt har den ikke haft det. Jeg fik flere aflæggere af den i juni-måned af min mor, da hun var ved at rokere om i sine bede. Tanken var jo at dem skulle jeg have plantet inden det blev rigtig sommer og for varmt... det skete selvfølgelig ikke, men det lykkedes mig at holde liv i planterne hen over sommeren med vand og skygge. I november måned forbarmede min mor sig over mig (og planterne) og satte de stakkels stauder i jorden. Og nu står de og blomstre, herligt :)

God solskinsdag til dig!

2 kommentarer:

  1. Det er jo fantastisk, at du have lungeurt i blomst i februar! Her er mine blodribs sprunget ud nu - man glæder sig jo over hvert lille tegn på forår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvert et lille tegn er mere end kærkommen nu og bliver hos mig skattet enormt højt :)

      Slet