torsdag den 24. juli 2014

Taget på fersk gerning

Her på afveje... igen! De damer, de damer, I er godt nok husdyr meeen... det betyder ikke nødvendigvis at I skal være i huset!

Heldigvis kom Tumle, vores katte-killing, og kunne vise hønse-damerne på rette vej igen :)











onsdag den 23. juli 2014

Hmm, nyopgravede kartofler

Så blev de første kartofler gravet op af højbedet! Ja, jeg ved godt jeg ikke vinder nogen medalje for tidlige kartofler...men jeg lagde dem også ret så sent, så sen høst var forventet :)

Høsten blev fejret med stegt flæsk og persillesovs ... Det er en fryd for smagsløgene :)

Jeg finder utrolig stor glæde i, at gå ud i min have og grave kartofler op som jeg selv har avlet! Og så gå ind i køkkenet og tilberede dem til et dejligt måltid. Det er ren sommer-glæde!













tirsdag den 22. juli 2014

Som tiden dog går

Tænk sig, så er det allerede 3 måneder siden at Hikkeprinsen kom til verden!

En dejlig, glad dreng er han :)

Her i klædt Ferrari-fodboldsæt, hjembragt fra Italien af Farmor & Farfar.

mandag den 7. juli 2014

Så fik den weekend ben at gå på

Hold da op, hvor blev weekenden af? Synes det var fredag eftermiddag, da jeg blinkede lige før! Vi har haft aktiviteter hele weekenden...ikke fordi det var planlagt sådan, men det kom lige som bare.

Det startede med hækklipning fredag eftermiddag og lørdag. Det er manden min der står for at klippe hækken. Han lejer en kraftig hækklipper en weekend og så bliver der rykket igennem. Jojo, vi har selv en hækklipper (vi er jo haveejere), men den er altså ikke kraftig nok til at kunne tage hækken mod øst, som består af hassel og røn (som jo sådan set ikke har noget med hækplanter at gøre, det er træer!). Derfor begyndte vi at leje hækklipper sidste år... da det ellers blev for surt at skulle i gang med grensaksen eller sav, for at få den hæk klippet. Nu ligger der så et større bjerg af grene i baghaven, som jeg skal have samlet i traileren, så de kan blive kørt væk!

Mens manden klippede hæk, sad jeg og surfede på guloggratis... og endelig fandt jeg så det vindue vi mangler!! Jeg har ledt et stykke tid, sådan set siden vi skiftede de andre og jeg har faktisk også kørt en tur til Brande fordi jeg troede jeg havde fundet det (det var så bare alt for gammelt til at det var værd at sætte i). Men NU skulle det være der...i Ringkøbing! Og vi kunne hente det søndag.

Æsel får græs og krammer
Jeg kunne ikke lige overskue at skulle være hjemme med begge børn hele søndag, mens manden min hentede vinduer. Så det blev til, at vi alle tog af sted og fik en tur ud af det :)
Vi smurte den store madpakke om morgen og drog af sted. Først efter vinduer og derefter i Jyllands Park-zoo.
















Det var et hit. Prinsessen elsker dyr og legepladser og her var begge dele samlet ét sted!

Det kan bestemt anbefales til familier med børn. Der var mange aktiviteter og meget at se på (hvis man ikke har børn skal man nok finde på noget andet at lave en søndag) :)







Hikkeprinsen lod sig bare slæbe med og tog det hele i stiv arm...også den lille byge vi rendte ind i.