tirsdag den 31. marts 2015

Fødselsdagsgave til en 1-årig

Det varer ikke så længe inden Hikkeprinsen fylder 1 år. Jeg har derfor været ved at finde fødselsdagsgave til ham... Men hvad skal man give en 1-årig der har det meste, fordi han er andet barn!?

Jeg har fundet dette Lego brugt på DBA. Det er en tand større end Duplo (selv om der står Duplo på noget af det!), og jeg har fundet ud af, at det kaldes for Lego Primo.
Jeg tror faktisk ikke, at det produceres længere, da jeg ikke har set det i legetøjsbutikker, kun brugt i genbrugen og på nettet.



Jeg synes figurerne er rigtig søde, og der er også mange fine klodser i glade farvekombinationer, hvor af nogen af dem kan rasle. Der findes også en rangle i denne serie, så det er lego myntet på de helt små og altså "skridtet før" Duplo (dog kan det godt bygges sammen kan jeg se).

Det er jo godt nok Hikkeprinsens fødselsdagsgave, men jeg har ikke kunnet vente med at give ham den, så han leger allerede med dem! Han er ret vild med flyvemaskinen, især propellen får meget opmærksomhed :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar